Glutenfrie Brændenældeboller

Efterårs sysler.
I dag har jeg bagt glutenfrie boller med brændenælde og æble, og jeg fik lyst til at give opskriften videre,
for de er bare mega gode!

Brændenælde er smækfyldt med letoptagelige mineraler og andre nyttige næringsstoffer.
Jeg forsøger altid at komme den i maden så mange steder jeg kan komme til det. Et helt oplagt sted er i boller. Jeg elsker mine glutenfrie boller!

Brændenældeboller glutenfrie.

Ingredienser:

10 dl lunkent vand
225 gr glutenfrit øko havremel
40 gr øko gær
2 tsk lokal honning
2 spks øko æblecider eddike
2 spsk øko koldpresset kokosolie

1½ tsk fint havsalt
150 gr øko boghvedemel
25 gr øko tørret brændenælde (smuldret mellem hænderne)
30 gr øko chiafrø
30 gr øko solsikkekerner
30 gr øko hørfrø
45 gr øko pulveriseret loppefrøskaller (eller fiberhusk til bagning)
50 gr øko majsstivelse

2 revne æbler fra haven

150 gr øko quinoamel

Havremel til at forme bollerne med.

Fremgangsmetode:

Vand, havremel, gær, honning, eddike og olie røres sammen med elpisker med dejkroge eller i røremaskine med dejkrog. Rør et par minutter.

I en skål blandes salt, boghvedemel, brændenælde, chiafrø, solsikkekerner, hørfrø, loppefrø og majstivelse. Melblandingen røres i den våde blanding.

Æblerne tilsættes og røres sammen.

Quinoamelet tilsættes og røres sammen.

Dejen skal være ret klistret.

Hæver tildækket i skålen i 45 min.

Hældes ud på havremel-drysset bord og formes til 24 boller.

Efterhæver med klæde over i 30 min.

Bages ved 225 gr C i ca 30 min.

Velbekomme!